Translate

tirsdag den 21. juni 2011

Slået hjem i ludo

Ja oki så sidder man her, skal starte forfra, eller nej egentlig ikke for jeg har da en masse ting og oplevelser jeg ikke behøver prøve igen.
Men altså på forholdsfronten er jeg tilbage til status quo, skal ud i den skræmmende single jungle igen efter 9 års samliv på godt og ondt men en hel del erfaring rigere.

Lige nu er vi i den der underlige "vi-er/er-ikke-en-familie" fase hvor vi ikke er en familie men livet lige pt. næsten kører videre som om vi stadig er det. Børnene er nok de eneste der høster frugten lige pt. ved både at have far og mor under samme tag, mens mor og far pludselig er en slags fremmede overfor hinanden der skal oppe sig for at undgå pinlig tavshed, spille flinke for fredens skyld og alligevel undgå for meget fysisk kontakt som kan misforstås.

Helt ærligt, det er squ da mærkeligt at leve sådan og hvorfor egentlig, når man har kendt hinanden i 9 år burde man da stadig kunne snakke sammen, give et klem eller naturligt være flink overfor hinanden, men nej det hele ryger i lokummet når den ene bliver såret.

Nå men bort set fra det så starter jo bare en ny fase af livet, det må jo tages som en chance for at prøve igen og måske gå i en anden retning?? Altså hvis den ene retning ikke fungerede så gør den anden vel, det tror jeg da på.

Og hvem har travlt? 30'erne er jo de nye 20'ere så det må jo betyde at jeg lige er blevet 10 år yngre og altså har en rum tid før jeg bør panikke over at jeg ingen mand har :o) Børnene har jeg jo, dem vil jeg ikke bytte med noget eller undvære for den sags skyld og så er jeg fri for at udsætte mig selv for smerte og natteroderi igen. Det er da en win-win situation hvis man vender og drejer den lidt, nå ja og ser bort fra at ens hjerte lige er revet ud af brystet på en, men altså...

Priser mig virkelig lykkelig for at have et godt bagland og et skønt arbejde ellers havde det da været svært at holde gejsten oppe.

Bliver ved med at fortælle mig selv at det er NU livet igen begynder, hvis jeg siger det tit nok begynder jeg vel at tro på det?? Argh den tager vi lige senere ikke...