Translate

tirsdag den 11. oktober 2011

Stoooop - nej fortsæt...

Trækker håndbremsen for fuld skrue men ser alligevel min hånd slippe og give los...
Ak trangen til at ville forære sit yngel alt i verden er svær at holde nede, ind imellem, såsom når der er 50% på lego i BR, ER det bare svært at stoppe, selv om man står bag et mindre bjerg af æsker. Skyndte mig at kigge rundt og dømme alle de andre som helt klart havde større bunker end mig selv.

Nå ja men på den anden side så er julegaverne i hus og vi kommer ikke til at kede os mellem jul og nytår ;o)

Forleden meddelte den ældste at det altså var længe siden at han havde fået noget!! øhmm.. vidste ikke at det var meningen at der skulle falde en gave af en gang om ugen så jeg virkede måske en smule overrasket, hvorefter drengen storgrædende løber ind på sit værelse.. øhhh..!?! Ja så må man vel konstatere at drengen er lidt forkælet selvom man selv gik og troede at man var rimelig standhaftig og kun sjældent siger ja til noget i supermarkedet.

Rokketandens mysterie er løst, det er bare en tand og der er åbenbart ikke noget mystisk og fantastisk over det. I al den tid den bare sidder der og rokker mere og mere og til sidst gør lidt ondt fordi den bare dingler, så blir den trukket ud og efterlader et simpelt hul. Ikke andet.. Ved ikke helt hvordan men der var åbenbart en forestilling om at der ville ske noget magisk så skuffelsen var stor da det var overstået.

Og rollen som tandfe er et hårdt job som kan volde meget skade på et lille barns psyke og tro på det usete.
Stille lister man sig ind for at snuppe den lille tand (som er på størrelse med en kvart lillefinger negl) roder rundt under drengens pude og lettet trækker det man tror er en tand ud. I hånden ligger en lille sort hård klump og på vej ud af det mørke værelse opdager man at det er en gammel indtørret bussemand... yadrk...
Tilbage til missionen igen med fare for at vække drengen. Finder endelig tanden og smutter mønten ind (siden hvornår er tandfeens betaling for en kalkklump steget til 20 kr.?!?)
Mission fuldført, dreng er lykkelig og forældre lettede og lidt trætte.