Som ny-single bliver jeg tit spurgt om hvad jeg leder efter og hvilken type mand jeg går efter.
Bare fordi jeg er single betyder altså at jeg leder efter en ny partner?? Mit svar er oftest at jeg lige nu er mættet af mænd i mit liv. Det skal ikke opfattes negativt som om jeg er blevet røvrendt eller værre af mændene i mit liv men bare det enkle faktum at jeg ikke orker at have en partner i mit liv lige nu som jeg skal stå til ansvar for ved mine handlinger.
Lige nu føler jeg mig så fri ved ikke at være bange for at skuffe en anden hvis vinden pludselig vender fra den ene dag til den anden. Jeg kan gøre hvad der passer mig uden at skulle "spørge om lov" eller få "ballade" for ikke at spørge først.
Og hvad eller hvem er min type egentlig?? har jeg en type? skal jeg ha en type?
Jeg ved ikke engang hvilken type jeg selv er.... så hvordan skulle jeg så vide om jeg går efter noget bestemt.
Efter at spørgsmålet har ramt mig et par gange er jeg nu begyndt at betragte det andet køn lidt på afstand for at se om jeg måske har en type som tricker mig mere end andre. Indtil nu, ingen resultater..
Jeg bliver facineret og tricket af forskellige ting, udseendet spiller ind, men ikke nok til at jeg ville fravælge en mand fordi jeg har kriterier, for det har jeg ikke.
Jo jo han skal da ha noget mellem ørerne, men giver det en bestemt type?
Kan jeg bedre lide mørkehårede end lyshårede? er blå øjne bedre end brune eller grønne? skal han være højere end mig? må næsen være lidt skæv? Jeg kan ikke lave en boks og putte en bestemt mand i den udfra udseende, intelligens eller kropsbygning.
Det lyder måske banalt og kliché agtigt men hvis han kan få mig til at grine, føle mig elsket og jeg kan føre en sammenhængende samtale på lige plan så er jeg ret sikker på at alle de andre faktorer ikke vejer specielt tungt.
Men jeg leder jo ikke, søger ikke en partner og stor-nyder at være mig selv og være mor for drengene så indtil videre finder jeg ikke ud af det.
