Trækker håndbremsen for fuld skrue men ser alligevel min hånd slippe og give los...
Ak trangen til at ville forære sit yngel alt i verden er svær at holde nede, ind imellem, såsom når der er 50% på lego i BR, ER det bare svært at stoppe, selv om man står bag et mindre bjerg af æsker. Skyndte mig at kigge rundt og dømme alle de andre som helt klart havde større bunker end mig selv.
Nå ja men på den anden side så er julegaverne i hus og vi kommer ikke til at kede os mellem jul og nytår ;o)
Forleden meddelte den ældste at det altså var længe siden at han havde fået noget!! øhmm.. vidste ikke at det var meningen at der skulle falde en gave af en gang om ugen så jeg virkede måske en smule overrasket, hvorefter drengen storgrædende løber ind på sit værelse.. øhhh..!?! Ja så må man vel konstatere at drengen er lidt forkælet selvom man selv gik og troede at man var rimelig standhaftig og kun sjældent siger ja til noget i supermarkedet.
Rokketandens mysterie er løst, det er bare en tand og der er åbenbart ikke noget mystisk og fantastisk over det. I al den tid den bare sidder der og rokker mere og mere og til sidst gør lidt ondt fordi den bare dingler, så blir den trukket ud og efterlader et simpelt hul. Ikke andet.. Ved ikke helt hvordan men der var åbenbart en forestilling om at der ville ske noget magisk så skuffelsen var stor da det var overstået.
Og rollen som tandfe er et hårdt job som kan volde meget skade på et lille barns psyke og tro på det usete.
Stille lister man sig ind for at snuppe den lille tand (som er på størrelse med en kvart lillefinger negl) roder rundt under drengens pude og lettet trækker det man tror er en tand ud. I hånden ligger en lille sort hård klump og på vej ud af det mørke værelse opdager man at det er en gammel indtørret bussemand... yadrk...
Tilbage til missionen igen med fare for at vække drengen. Finder endelig tanden og smutter mønten ind (siden hvornår er tandfeens betaling for en kalkklump steget til 20 kr.?!?)
Mission fuldført, dreng er lykkelig og forældre lettede og lidt trætte.
tirsdag den 11. oktober 2011
mandag den 19. september 2011
Kald mig bare sippet
for det er nok bare det jeg er i grunden når jeg synes at
- det er klamt at se et barn nyse en kaskade af grønt slim ud
- jeg får kvalme når jeg ser et voksent menneske spytte på gaden og mit blik drages for at kigge på den
- jeg mister appetiten når et barn rækker ned i en skål med agurker/pålæg eller lign. med hele klør 5 for så at efterlade et par stykker til os andre som han/hun lagde tilbage igen.
- det er super klamt at have parkeret bilen under et kirsebær træ hvor fugle har siddet og gnasket, derefter skidt og er fløjet sin vej og efterlader bilen i et bær helvede.
- stå i bussen og holde om en stang og tænke på hvem der mon har holdt fast i den før mig (bakterier adwr)
- Holde bag en skraldevogn og langsomt lugte hvordan stanken bliver suget ind i bilen.
Nå ja sådan er vi heldigvis sære på hver vores måde ;o)
- det er klamt at se et barn nyse en kaskade af grønt slim ud
- jeg får kvalme når jeg ser et voksent menneske spytte på gaden og mit blik drages for at kigge på den
- jeg mister appetiten når et barn rækker ned i en skål med agurker/pålæg eller lign. med hele klør 5 for så at efterlade et par stykker til os andre som han/hun lagde tilbage igen.
- det er super klamt at have parkeret bilen under et kirsebær træ hvor fugle har siddet og gnasket, derefter skidt og er fløjet sin vej og efterlader bilen i et bær helvede.
- stå i bussen og holde om en stang og tænke på hvem der mon har holdt fast i den før mig (bakterier adwr)
- Holde bag en skraldevogn og langsomt lugte hvordan stanken bliver suget ind i bilen.
Nå ja sådan er vi heldigvis sære på hver vores måde ;o)
fredag den 19. august 2011
Nyt familiemedlem dog uden babygråd, sort of...
Netop som man har lagt baby grej og ble skift på hylden så går man da ud og køber sig et lille pjusket kræ som kun er 9 uger og dermed betragtes som en meget lille og intetvidende hvalp. Og hvad var det så lige jeg havde fortrængt, nå ja, natteroderi, tisse uheld, større uheld, biden i ALT inkl. legetøj og sko, den er noget heldig i at være super nuttet og have stoooore mørke øjne..
Og så skal vi bo i fort knox.. altså kræet er jo kun 30 cm lang og vejer måske 569 gr. så den har den helt åbenlyse fordel at den kan undslippe hvor som helst og når som helst. Så mens andre går ud og køber store fine hegn til at holde deres dyr inde så er vi ovre i hønsenet-afdelingen... og med blod, sved, tårer og en masse indhenten af kræ fik vi sat "nettet" op ud mod villavejen.. så mangler vi bare ud til den store vej - SUK..
Børnene elsker ham, ja altså mest når de sidder i sikkerhed på deres værelser eller oppe i sofaen hvor kræet ikke kan spise deres tæer og hoppe of af dem (det vældige monster som den nu engang er ;o)
Kræet elsker vist nok også børnene, nok ikke så meget den mindste som har en idé om at det er langt nemmere at transportere kræet hved at tage kvælertag med begge hænder og løfte ham. Eller når han kommer trampende som en lille 20 kg's kæmpe og råber høje lyde og kalder skingert "FEEEEERDINANDDDDDDDD" hvorefter kvælertags episoden følger eller han blir løftet op under armen som en lille avis man lige stikker ind under armen.
Alt i alt er han et skønt lille kræ der er meget kælen og gerne hapser lidt i øreflipperne eller ligger på ryggen i sofaen og snorker højlydt og skynder sig at smutte hvis den kommer til at slippe en lille vind.
Og så skal vi bo i fort knox.. altså kræet er jo kun 30 cm lang og vejer måske 569 gr. så den har den helt åbenlyse fordel at den kan undslippe hvor som helst og når som helst. Så mens andre går ud og køber store fine hegn til at holde deres dyr inde så er vi ovre i hønsenet-afdelingen... og med blod, sved, tårer og en masse indhenten af kræ fik vi sat "nettet" op ud mod villavejen.. så mangler vi bare ud til den store vej - SUK..
Børnene elsker ham, ja altså mest når de sidder i sikkerhed på deres værelser eller oppe i sofaen hvor kræet ikke kan spise deres tæer og hoppe of af dem (det vældige monster som den nu engang er ;o)
Kræet elsker vist nok også børnene, nok ikke så meget den mindste som har en idé om at det er langt nemmere at transportere kræet hved at tage kvælertag med begge hænder og løfte ham. Eller når han kommer trampende som en lille 20 kg's kæmpe og råber høje lyde og kalder skingert "FEEEEERDINANDDDDDDDD" hvorefter kvælertags episoden følger eller han blir løftet op under armen som en lille avis man lige stikker ind under armen.
Alt i alt er han et skønt lille kræ der er meget kælen og gerne hapser lidt i øreflipperne eller ligger på ryggen i sofaen og snorker højlydt og skynder sig at smutte hvis den kommer til at slippe en lille vind.
torsdag den 18. august 2011
Feriesløvhed
3 uger gik og her sidder man så stadig sløv og ugidelig, men på den fede måde. Tænk igen at kunne sove længe til 10-tiden og stadig overveje at blive liggende bare fordi man kan...
Ren afslapning det er vist de rette ord for de sidste uger ja kald det bare doven men lidt er der da lavet fra tid til anden, når man i et øjebliks drømmeri fik en masse gode ideer som skulle føres ud i livet.
Bornholm er besøgt, igen, og igen i regn og storm.... den der solskins ø må være flydt længere ud i havet og erstattet af en anden klippe der tilfældigvis også var beboet af et bornholmsk folkefærd, eller har den nogensinde eksisteret eller er det et af de der gamle sagn som lyder mere fantastiske end realistiske??
Nå men hjemme tilsmilede solen da os på de rigtige tidspunkter, når det gælder bryllupper, barnedåb og havefester er det altså bare bedre at stå i en solstråle end silende regn og lykkeønske og være glad.
Festerne var fantastiske og selvom man siger at det er gæsterne som står for den gode stemning så må man også lægge en del af det over på solen for alle er bare gladere i godt vejr, også myggene som nyder det friske kød der sidder frivilligt udenfor i de få varme aftener.
Hvorfor er det at myg nødvendigvis skal efterlade gift efter at de også har suget blod fra os?? de efterlader koloenorme bylder som først klør, så klør de lidt mere og til sidst svier de når man har fået hul på skidtet. De er jo i princippet dybt kriminelle for de både stjæler og forgifter os, og bør udryddes totalt fra jordens overflade.
Ren afslapning det er vist de rette ord for de sidste uger ja kald det bare doven men lidt er der da lavet fra tid til anden, når man i et øjebliks drømmeri fik en masse gode ideer som skulle føres ud i livet.
Bornholm er besøgt, igen, og igen i regn og storm.... den der solskins ø må være flydt længere ud i havet og erstattet af en anden klippe der tilfældigvis også var beboet af et bornholmsk folkefærd, eller har den nogensinde eksisteret eller er det et af de der gamle sagn som lyder mere fantastiske end realistiske??
Nå men hjemme tilsmilede solen da os på de rigtige tidspunkter, når det gælder bryllupper, barnedåb og havefester er det altså bare bedre at stå i en solstråle end silende regn og lykkeønske og være glad.
Festerne var fantastiske og selvom man siger at det er gæsterne som står for den gode stemning så må man også lægge en del af det over på solen for alle er bare gladere i godt vejr, også myggene som nyder det friske kød der sidder frivilligt udenfor i de få varme aftener.
Hvorfor er det at myg nødvendigvis skal efterlade gift efter at de også har suget blod fra os?? de efterlader koloenorme bylder som først klør, så klør de lidt mere og til sidst svier de når man har fået hul på skidtet. De er jo i princippet dybt kriminelle for de både stjæler og forgifter os, og bør udryddes totalt fra jordens overflade.
mandag den 11. juli 2011
Børn og barnlige sjæle
Bare fordi man har rundet 15 år, forlængst, er man da ikke nødvendigvis en voksen hele tiden.
Spillede rundbold forleden dag med en lille sluttet flok og hvad skete der?? vi blev alle sammen 10 år igen, gav den ALT hvad vi kunne og lidt til, med det resultat at jeg dagen efter mærkede til muskler jeg ikke anede jeg havde, men det var det hele værd. At være barn igen, bare give los, så findes det ikke bedre.
Jeg misunder da børnene og deres værelser, fyldt med legetøj, hvem der bare kunne sidde i timevis og bygge lego eller rede hår på barbie dukkerne for 14. gang for så at få maden serveret og blive puttet i sengen med godnat historier. Nå men jeg ER altså ikke 10 år mere åbenbart så jeg må nøjes med et spil bold, lidt lego og at blive puttet i ny og næ.
Tænker tit på juleaften og det bjerg af gaver jeg altid sad med foran mig, og hvor den ene gave var bedre end den anden og hvor man 1. juledag brugte hele dagen på at lege og se lidt juletv. Prøver forgæves hvert år at genleve tiden, men det er altså bare ikke det samme at sidde der med sit nye undertøj, bogen om god mad og en ny gryde og se nye og mærkelige tegnefilm 1.juledag, uanset hvor hårdt jeg prøver.
Måske skulle man bare finde en måde hvorpå man som voksen kan nyde dagen på samme måde bare med andre værdier!?! ikke at jeg ikke nyder julen men den går bare hurtigt op i gaverace, madlavning og oprydning, det må være målet for dette års jul.
Spillede rundbold forleden dag med en lille sluttet flok og hvad skete der?? vi blev alle sammen 10 år igen, gav den ALT hvad vi kunne og lidt til, med det resultat at jeg dagen efter mærkede til muskler jeg ikke anede jeg havde, men det var det hele værd. At være barn igen, bare give los, så findes det ikke bedre.
Jeg misunder da børnene og deres værelser, fyldt med legetøj, hvem der bare kunne sidde i timevis og bygge lego eller rede hår på barbie dukkerne for 14. gang for så at få maden serveret og blive puttet i sengen med godnat historier. Nå men jeg ER altså ikke 10 år mere åbenbart så jeg må nøjes med et spil bold, lidt lego og at blive puttet i ny og næ.
Tænker tit på juleaften og det bjerg af gaver jeg altid sad med foran mig, og hvor den ene gave var bedre end den anden og hvor man 1. juledag brugte hele dagen på at lege og se lidt juletv. Prøver forgæves hvert år at genleve tiden, men det er altså bare ikke det samme at sidde der med sit nye undertøj, bogen om god mad og en ny gryde og se nye og mærkelige tegnefilm 1.juledag, uanset hvor hårdt jeg prøver.
Måske skulle man bare finde en måde hvorpå man som voksen kan nyde dagen på samme måde bare med andre værdier!?! ikke at jeg ikke nyder julen men den går bare hurtigt op i gaverace, madlavning og oprydning, det må være målet for dette års jul.
tirsdag den 21. juni 2011
Slået hjem i ludo
Ja oki så sidder man her, skal starte forfra, eller nej egentlig ikke for jeg har da en masse ting og oplevelser jeg ikke behøver prøve igen.
Men altså på forholdsfronten er jeg tilbage til status quo, skal ud i den skræmmende single jungle igen efter 9 års samliv på godt og ondt men en hel del erfaring rigere.
Lige nu er vi i den der underlige "vi-er/er-ikke-en-familie" fase hvor vi ikke er en familie men livet lige pt. næsten kører videre som om vi stadig er det. Børnene er nok de eneste der høster frugten lige pt. ved både at have far og mor under samme tag, mens mor og far pludselig er en slags fremmede overfor hinanden der skal oppe sig for at undgå pinlig tavshed, spille flinke for fredens skyld og alligevel undgå for meget fysisk kontakt som kan misforstås.
Helt ærligt, det er squ da mærkeligt at leve sådan og hvorfor egentlig, når man har kendt hinanden i 9 år burde man da stadig kunne snakke sammen, give et klem eller naturligt være flink overfor hinanden, men nej det hele ryger i lokummet når den ene bliver såret.
Nå men bort set fra det så starter jo bare en ny fase af livet, det må jo tages som en chance for at prøve igen og måske gå i en anden retning?? Altså hvis den ene retning ikke fungerede så gør den anden vel, det tror jeg da på.
Og hvem har travlt? 30'erne er jo de nye 20'ere så det må jo betyde at jeg lige er blevet 10 år yngre og altså har en rum tid før jeg bør panikke over at jeg ingen mand har :o) Børnene har jeg jo, dem vil jeg ikke bytte med noget eller undvære for den sags skyld og så er jeg fri for at udsætte mig selv for smerte og natteroderi igen. Det er da en win-win situation hvis man vender og drejer den lidt, nå ja og ser bort fra at ens hjerte lige er revet ud af brystet på en, men altså...
Priser mig virkelig lykkelig for at have et godt bagland og et skønt arbejde ellers havde det da været svært at holde gejsten oppe.
Bliver ved med at fortælle mig selv at det er NU livet igen begynder, hvis jeg siger det tit nok begynder jeg vel at tro på det?? Argh den tager vi lige senere ikke...
Men altså på forholdsfronten er jeg tilbage til status quo, skal ud i den skræmmende single jungle igen efter 9 års samliv på godt og ondt men en hel del erfaring rigere.
Lige nu er vi i den der underlige "vi-er/er-ikke-en-familie" fase hvor vi ikke er en familie men livet lige pt. næsten kører videre som om vi stadig er det. Børnene er nok de eneste der høster frugten lige pt. ved både at have far og mor under samme tag, mens mor og far pludselig er en slags fremmede overfor hinanden der skal oppe sig for at undgå pinlig tavshed, spille flinke for fredens skyld og alligevel undgå for meget fysisk kontakt som kan misforstås.
Helt ærligt, det er squ da mærkeligt at leve sådan og hvorfor egentlig, når man har kendt hinanden i 9 år burde man da stadig kunne snakke sammen, give et klem eller naturligt være flink overfor hinanden, men nej det hele ryger i lokummet når den ene bliver såret.
Nå men bort set fra det så starter jo bare en ny fase af livet, det må jo tages som en chance for at prøve igen og måske gå i en anden retning?? Altså hvis den ene retning ikke fungerede så gør den anden vel, det tror jeg da på.
Og hvem har travlt? 30'erne er jo de nye 20'ere så det må jo betyde at jeg lige er blevet 10 år yngre og altså har en rum tid før jeg bør panikke over at jeg ingen mand har :o) Børnene har jeg jo, dem vil jeg ikke bytte med noget eller undvære for den sags skyld og så er jeg fri for at udsætte mig selv for smerte og natteroderi igen. Det er da en win-win situation hvis man vender og drejer den lidt, nå ja og ser bort fra at ens hjerte lige er revet ud af brystet på en, men altså...
Priser mig virkelig lykkelig for at have et godt bagland og et skønt arbejde ellers havde det da været svært at holde gejsten oppe.
Bliver ved med at fortælle mig selv at det er NU livet igen begynder, hvis jeg siger det tit nok begynder jeg vel at tro på det?? Argh den tager vi lige senere ikke...
Abonner på:
Opslag (Atom)