I mange år har jeg spekuleret på hvordan det ville være at bo alene igen, at skulle klare sig selv uden at lægge min lid til at jeg har en der redder mig hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af. Gad vide om jeg egentlig kan tingene selv når jeg bare er mig.
Må konstatere at nogle ting umiddelbart er sværere end jeg troede i mangel på kræfter, tålmodighed og teknisk viden. Men, der er bare mange ting som er nemmere end jeg troede, ting der måske lød svære eller som jeg gjorde svære inde i mit eget hoved er slet ikke så slemme når det kommer til stykket.
Ja for pokker, har da fået et par slag over fingrene, slået hovedet eller bandet ting langt væk, men det lykkes i sidste ende... altid.. Sommetider må jeg bare acceptere at udkommet ikke bliver som først tænkt men at det ikke nødvendigvis gør løsningen og resultatet ringere måske bedre. Det er lidt en kliché men sandt, "man kan hvad man vil"
Og så er der bare en tilfredsstillelse i at have gjort tingene selv, jeg kan stolt sætte mig ned og kigge på den lampe jeg selv har hængt op. Jeg bliver dog aldrig så rødstrømpe-agtigt at jeg vil insistere på at gøre alt selv, når den tid kommer vil jeg nyde at vi er 2 om opgaverne og han skal have lov til at føle sig som en mand uden at jeg skal overtage alle de praktiske opgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar