Translate

mandag den 18. januar 2016

Lykkelig

Jeg har tidligere skrevet at jeg førhen syntes at Lykkelighed var opreklameret, den eksakt samme holdning havde jeg til forelskelse.
For mig har forelskelse været stormfuldt i lige omtrænt de første3 mdr. i et nyt forhold. Og bom, nærmest på 3 mdr.'s dagen så falder det sammen og alle fejl dukker op ved den som sidder overfor mig og som jeg forleden dag ikke kunne leve uden.
Pludselig ku jeg tage mig selv i at kigge på ham og tænke "har han altid været så irriterende?", "skal han absolut sige det ord i hver sætning?" og med ét er det gået op for mig at det kun kan gå én vej og det er min vej, og væk.

Så mødte jeg en, en som ikke skulle være min kæreste men som jeg ku se når det passede ind i vores kalendere. Denne ene havde lige så travlt med venner og arbejde som jeg selv og det gjorde at vi kun sås ind imellem.
Ok indrømmet, jeg blev småforelsket i ham ret hurtigt, men klog af skade fik jeg skubbet den tanke langt langt væk, det var jo ikke det aftalen lød på.

En dag vi sad og sms'ede sammen nævner han at han nok en dag snart vil begynde at se sig om efter noget mere fast, og langsomt kunne jeg mærke panikken brede sig. Så ville jeg jo ikke have ham længere, vi ville ikke kunne køre tur og snakke i timevis, ikke vågne op til duften af ham på puden, og ikke klukke af grin når han drillede. Alt sammen noget jeg havde stor nydt men ikke tænkt over at jeg ikke ville undvære.
Kunne høre min indre stemme "tag mig så, ta mig!!!"
Jeg havde åbenbart ikke opfanget hans signaler om at han gerne ville mere hvis jeg var klar, og jeg havde ikke turde "skræmme ham væk" ved at sige at jeg gerne ville mere, hellere have ham lidt end slet ikke.

Fra det punkt kunne jeg mærke den boblende fornemmelse af forelskelse, ikke den stormfulde hvor man nærmest bliver sindsyg, men ren kærlighed for ham og det vi havde sammen.
Den slags forelskelse hvor man kender den anden og har accepteret den måde han er på og det liv han fører og stadig føler sig vanvittigt tiltrukket af ham. Han kender til mine fejl (de meget få jeg har naturligvis) og jeg kender til hans, uden at de rør mig det mindste.

Her, mere et år efter, kan jeg tage mig selv i at betragte ham og stadig mærke boblerne indeni, han er den der gør mig glad, den der kan få mig til at græde af grin, den der udfordrer mig og den som jeg hele tiden bliver på mindet om at jeg ikke må tage for givet.

Han er min type, han er lækker og han er min!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar