Translate

mandag den 10. november 2014

Om at have et standpunkt til man tager et nyt

Altså, beslutninger bliver taget for at man kan ændre mening igen, ik?!
Man skal ihvertfald ikke holde fast pga. stædighed og stolthed, suck it up og lav om på det der skal ændres hvis det andet ikke længere giver mening. Færdig...

Sådan har jeg fået det efterhånden, hvis det virker, hvorfor så lave om på det og omvendt, hvis det ikke fungerer så gør noget ved det.
Ja ok, ret nemt sagt, lidt sværere i virkeligheden, men altså sådan helt basalt så er det vel nemt nok.

Der er mange ting og beslutninger jeg skal tage tilløb til selv, men med et godt netværk er det ik længere så slemt. At kunne dele tanker og ideer med dem omkring mig gør at jeg får en masse input og støtte som gør mig mere modig. Takfor det :-)

Jeg tror at der er mange der tænker "nåå jamen det er da sådan det bare er" men for mig har det været et stort skridt at "turde" sige min mening og ytre mine holdninger. Ikke at være bange for at blive valgt fra fordi jeg har en anden mening end lige dem omkring mig.
Men hey, det føles ret fedt ;-)

Længe, meget meget længe har jeg holdt på at mine børn ikke skulle møde en evt. kæreste før jeg var 400% sikker i mit valg.
Længe har jeg sagt at jeg aldrig igen ville være gravid og sku ha lille baby...
Længe har jeg sagt at jeg Ikke ville ha en kæreste for jeg havde ikke plads til andre end børnene og jeg.

Men, come on, selvom man siger det højt til andre er det ikke ensbetydende med at det er rigtigt eller føles rigtigt.
Nogle gange skal jeg nok bare hoppe ud i det og se hvor det fører hen. Hva er det lige med kvinder (læs: mig) og deres hjerner der skal analysere alt???

Kom frem til at man ikke kan være mere end 100% sikker i noget så hvorfor ikke bare slippe tøjlerne og se hvad der sker :-P

Så i bund og grund, man har et standpunkt til man tar et nyt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar