Translate

tirsdag den 2. april 2013

Positiv energi

Læste i dag om det at komme videre, ud af et forhold.

Det jeg hæftede mig mest ved var at tænke på de ting som gør dig glad og fokusere på dem, så her er et par af de ting som gør mig glad

- at få et bjørnekram af mine børn, der findes ikke større kærlighed
- at høre vanvittig høj musik på vej hjem fra arbejde
- solen der blænder på en skyfri dag
- at være i selskab med sjove mennesker

Har de sidste par dage gennemgået og ryddet op i hele mit liv, bogstaveligt talt. Loftet var fyldt med alle mulige klenodier og ting og sager.

En hel mappe med stile jeg har skrevet i skolen fra 6. klasse til 1.g. sjovt at se igen, men helt ærligt, skal jeg bruge den?? - nej, vil den fylde?? - ja, skal den ud?? - JA

En kasse med barbie, troede virkelig at det ville være svært at skulle skille sig af med det, men da først tingene kom op af kassen var det jo bare plastik møbler - lyserøde plastik møbler....

Og så er det slået fast, jeg skal ikke have flere børn, hvis jeg sku komme på andre tanker bliver det ihvertfald dyrt for nu er ALT legetøj sat til salg, klapvognen er allerede solgt og tremmeseng, kravlegård og puslebord er også sat på markedet.

Men at tømme et loft på et par timer er ingenting, det er følgerne efter der er de værste. Aldrig har jeg haft så ondt så mærkelige steder. AV

mandag den 4. februar 2013

Lykken er...


En veninde spurgte mig engang om jeg var lykkelig, jeg svarede hende dengang meget bestemt at nej det var jeg ikke for vi kan ikke rende rundt og være lykkelige hele tiden.
Det er til dels sikkert også rigtigt, men hvorfor egentlig ikke??

Så det vil jeg... jeg vil være lykkelig, jeg vil være tilfreds med mit liv og sætte pris på det.

Jeg tror det er ret simpelt (ja kald mig bare naiv) men for mig gælder det om at stoppe op og nyde tingene.
Alt hvad det kræver er bevidsthed, jeg er bevidst om vores situation hjemme, jeg accepterer at sådan er tingene for nu og jeg indordner mig under de forhold vi har. Når alt det er på plads er det faktisk muligt at læne sig tilbage og nyde.
Jeg nyder at jeg en tid endnu har mine børn på fuldtid, elsker at betragte dem lege og hygge sig og ELSKER at kigge på dem når de sover.

Så jeg gider ikke tænke på de ting som ku gøre mig ulykkelig, hvorfor sku jeg bruge kræfter på alt det negative når jeg er omgivet af positive ting.

Der er altid en bagside af medaljen, men den er kun synlig hvis jeg fokuserer på den.

torsdag den 16. august 2012

På den igen igen

Så er det officielt, ja igen altså, jeg skal skilles og denne gang er der ingen vej tilbage.
Men jeg må indrømme at det KAN lade sig gøre at være venner, det KAN lade sig gøre at holde tonen og være rare overfor hinanden.
Ja selvfølgelig lige med undtagelse af de tidspunkter hvor man ønsker at den anden imigrerer til Mars og al kommunikation og transport cuttes. ;o)

For første gang i 4 år + det løse har jeg nu fået lov til at sove en hel uge i min seng uden børn, nå ja så kom der lige en hund i sengen i stedet men han møver trods alt ik helt så meget ud over når vi slås om hovedpuden.
Og for at det ikke skal være løgn har jeg nu en hel dobbeltseng for mig selv!!!!! tænk engang, jeg kan brede mig, ligge på tværs, snorke og ja... uden at nogen brokker sig eller puffer til mig. SKØNT!!

Kan ligge der og have PC, iphone, ipad og tv kørende på én gang og bare fordi jeg kan.

Ferien er gået strygende, vi tog skridtet (trods seperation) og kørte små 1.600 km til Italien.
Piece of cake, børnene på bagsædet og så afsted.
Vi nåede endda helt til Solrød før den mindste skulle tisse - ooooookay det blir vist en lidt længere tur end vi troede.
Da vi nåede til Gedser meldte manden i luen alt udsolgt for dem som ikke havde bestilt plads.... hmm.. ja ok det er så os. Vi kørte videre til Rødby og kom til det tyske uden problemer.

Italien var varmt, meget meget varmt og dejligt. Campingpladsen var enorm og der var både pool og strand.
Første aften tog vi ned til stranden for at gå i vandkanten og se Kroatien lyse op på den anden side. Ja bare os og 1 milliard myg.... Så efter godt 20 myggestik hver returnerede vi til mobilhomet og hyggede der istedet, indenfor.

Italiensk er et smuk sprog, bare ikke når de taler tysk, altså halloooo vi er i Italien ik?!??
I 14 dage hørte vi på "guten abend, Hallooo, trinken, essen, deutch etc." Vi overhørte det og prøved at gebærde os på italiensk og engelsk i stedet hvilket faktisk lykkedes ret godt.

Det var en dejlig ferie, vi fik slappet af, nydt landet, maden og vores børn.

Har prøvet at tælle sammen hvor mange tissepause vi har holdt for den mindste på 4 år men jeg har simpelthen ikke tal for det, ufatteligt som sådan en lille størrelse har en blære på størrelse med en valnød!! èn tår vand = min. 6 tisseture

På vejen hjem kørte vi om natten, og det var jo meningen at børnene skulle sove, SOVE blev der sagt. Men hvergang jeg kiggede i bakspejlet så jeg et lille hoved med hvidt hår stikke frem mellem sæderne, Nicklas, sov så!! Den dreng er jo slet ikke til at slå ned. Ja lige bort set fra da vi landede i Greve kl. 11.30 næste dag, der lå han i min seng med en slikkepind stikkende ud af munden, lidt savl i mundvigen og snork sov.
Listede slikket ud af ham hvor han lige vågnede svagt og mumlede for så at snorke igen. 2 timer senere prøvede jeg at hive ham op, men endte med at sidde med en sovende 4-årig der hverken kunne det ene eller det andet.

Dem 7-årige var super sej, når der blev sagt sove, sov han, når der blev sagt spis, så spiste han. Hvem havde lige set det komme?!

Børn er fantastiske, på deres helt egen måde.

tirsdag den 11. oktober 2011

Stoooop - nej fortsæt...

Trækker håndbremsen for fuld skrue men ser alligevel min hånd slippe og give los...
Ak trangen til at ville forære sit yngel alt i verden er svær at holde nede, ind imellem, såsom når der er 50% på lego i BR, ER det bare svært at stoppe, selv om man står bag et mindre bjerg af æsker. Skyndte mig at kigge rundt og dømme alle de andre som helt klart havde større bunker end mig selv.

Nå ja men på den anden side så er julegaverne i hus og vi kommer ikke til at kede os mellem jul og nytår ;o)

Forleden meddelte den ældste at det altså var længe siden at han havde fået noget!! øhmm.. vidste ikke at det var meningen at der skulle falde en gave af en gang om ugen så jeg virkede måske en smule overrasket, hvorefter drengen storgrædende løber ind på sit værelse.. øhhh..!?! Ja så må man vel konstatere at drengen er lidt forkælet selvom man selv gik og troede at man var rimelig standhaftig og kun sjældent siger ja til noget i supermarkedet.

Rokketandens mysterie er løst, det er bare en tand og der er åbenbart ikke noget mystisk og fantastisk over det. I al den tid den bare sidder der og rokker mere og mere og til sidst gør lidt ondt fordi den bare dingler, så blir den trukket ud og efterlader et simpelt hul. Ikke andet.. Ved ikke helt hvordan men der var åbenbart en forestilling om at der ville ske noget magisk så skuffelsen var stor da det var overstået.

Og rollen som tandfe er et hårdt job som kan volde meget skade på et lille barns psyke og tro på det usete.
Stille lister man sig ind for at snuppe den lille tand (som er på størrelse med en kvart lillefinger negl) roder rundt under drengens pude og lettet trækker det man tror er en tand ud. I hånden ligger en lille sort hård klump og på vej ud af det mørke værelse opdager man at det er en gammel indtørret bussemand... yadrk...
Tilbage til missionen igen med fare for at vække drengen. Finder endelig tanden og smutter mønten ind (siden hvornår er tandfeens betaling for en kalkklump steget til 20 kr.?!?)
Mission fuldført, dreng er lykkelig og forældre lettede og lidt trætte.

mandag den 19. september 2011

Kald mig bare sippet

for det er nok bare det jeg er i grunden når jeg synes at

- det er klamt at se et barn nyse en kaskade af grønt slim ud
- jeg får kvalme når jeg ser et voksent menneske spytte på gaden og mit blik drages for at kigge på den
- jeg mister appetiten når et barn rækker ned i en skål med agurker/pålæg eller lign. med hele klør 5 for så   at efterlade et par stykker til os andre som han/hun lagde tilbage igen.
- det er super klamt at have parkeret bilen under et kirsebær træ hvor fugle har siddet og gnasket, derefter skidt og er fløjet sin vej og efterlader bilen i et bær helvede.
- stå i bussen og holde om en stang og tænke på hvem der mon har holdt fast i den før mig (bakterier adwr)
- Holde bag en skraldevogn og langsomt lugte hvordan stanken bliver suget ind i bilen.

Nå ja sådan er vi heldigvis sære på hver vores måde ;o)

fredag den 19. august 2011

Nyt familiemedlem dog uden babygråd, sort of...

Netop som man har lagt baby grej og ble skift på hylden så går man da ud og køber sig et lille pjusket kræ som kun er 9 uger og dermed betragtes som en meget lille og intetvidende hvalp. Og hvad var det så lige jeg havde fortrængt, nå ja, natteroderi, tisse uheld, større uheld, biden i ALT inkl. legetøj og sko, den er noget heldig i at være super nuttet og have stoooore mørke øjne..

Og så skal vi bo i fort knox.. altså kræet er jo kun 30 cm lang og vejer måske 569 gr. så den har den helt åbenlyse fordel at den kan undslippe hvor som helst og når som helst. Så mens andre går ud og køber store fine hegn til at holde deres dyr inde så er vi ovre i hønsenet-afdelingen... og med blod, sved, tårer og en masse indhenten af kræ fik vi sat "nettet" op ud mod villavejen.. så mangler vi bare ud til den store vej - SUK..

Børnene elsker ham, ja altså mest når de sidder i sikkerhed på deres værelser eller oppe i sofaen hvor kræet ikke kan spise deres tæer og hoppe of af dem (det vældige monster som den nu engang er  ;o)

Kræet elsker vist nok også børnene, nok ikke så meget den mindste som har en idé om at det er langt nemmere at transportere kræet hved at tage kvælertag med begge hænder og løfte ham. Eller når han kommer trampende som en lille 20 kg's kæmpe og råber høje lyde og kalder skingert "FEEEEERDINANDDDDDDDD" hvorefter kvælertags episoden følger eller han blir løftet op under armen som en lille avis man lige stikker ind under armen.

Alt i alt er han et skønt lille kræ der er meget kælen og gerne hapser lidt i øreflipperne eller ligger på ryggen i sofaen og snorker højlydt og skynder sig at smutte hvis den kommer til at slippe en lille vind.

torsdag den 18. august 2011

Feriesløvhed

3 uger gik og her sidder man så stadig sløv og ugidelig, men på den fede måde. Tænk igen at kunne sove længe til 10-tiden og stadig overveje at blive liggende bare fordi man kan...
Ren afslapning det er vist de rette ord for de sidste uger ja kald det bare doven men lidt er der da lavet fra tid til anden, når man i et øjebliks drømmeri fik en masse gode ideer som skulle føres ud i livet.

Bornholm er besøgt, igen, og igen i regn og storm.... den der solskins ø må være flydt længere ud i havet og erstattet af en anden klippe der tilfældigvis også var beboet af et bornholmsk folkefærd, eller har den nogensinde eksisteret eller er det et af de der gamle sagn som lyder mere fantastiske end realistiske??

Nå men hjemme tilsmilede solen da os på de rigtige tidspunkter, når det gælder bryllupper, barnedåb og havefester er det altså bare bedre at stå i en solstråle end silende regn og lykkeønske og være glad.
Festerne var fantastiske og selvom man siger at det er gæsterne som står for den gode stemning så må man også lægge en del af det over på solen for alle er bare gladere i godt vejr, også myggene som nyder det friske kød der sidder frivilligt udenfor i de få varme aftener.

Hvorfor er det at myg nødvendigvis skal efterlade gift efter at de også har suget blod fra os?? de efterlader koloenorme bylder som først klør, så klør de lidt mere og til sidst svier de når man har fået hul på skidtet. De er jo i princippet dybt kriminelle for de både stjæler og forgifter os, og bør udryddes totalt fra jordens overflade.